Vision - Bygningen der aldrig sover

Pakhusene er et levende og rummeligt kraftcenter, som lægger vægt på fællesskab og overskud. Det er, “Bygningen der aldrig sover”… På mange måder sætter projektet fokus på at sikre den perfekte work-life-balance for de mennesker, der lever et aktivt erhvervsliv og/eller privatliv.

Med Pakhusene udnytter vi således den synergi, som findes mellem folk, der arbejder og bor i området. Derfor er det et opgør med 8-16 og 16-8 tankegangen, som ofte præger hhv. erhvervs- og boligbyggeri. Pakhusene danner de perfekte rammer om et godt naboskab mellem virksomheder og beboere.

Pakhusene er et overraskende, modigt og nytænkende erhvervsprojekt… bygget på fællesskab.

Fokus på at sikre den perfekte work-life-balance for de mennesker der har et aktivt erhvervsliv og/eller privatliv

Visioner og hjerteblod

Pakhusene er ikke bare et almindeligt kontorbyggeri. Det er et projekt, hvor en række af projektets centrale partnere fra starten har valgt, at de selv vil flytte deres kontor ned på havnen. Det gælder bl.a. for projektets arkitekt, ingeniører og projektets developere Kilden & Hindby. Derfor har alle projektets parter tænkt ud af boxen og lagt overlæggeren højt, når de har skabt Pakhusene. Resultatet er et visionært projekt med masser af hjerteblod.

Fakta om Pakhusene

Pakhusene er et markant projekt på Aarhus Ø. Projektet består af fem punkthuse, hvoraf de tre bygninger indeholder erhvervslokaler med et samlet areal på i alt ca. 35.000 m². Resterende to bygninger er opført som ejerlejligheder til beboelse.

1. etape af Pakhusene stod klar i 2017, mens byggeriets 2. etape forventes at være klar til indflytning foråret 2020.

Netværk

Med virksomhed i Pakhusene får i langt mere end blot et tag over hovedet. Jeres virksomhed bliver en del af et stærkt netværk med andre visionære virksomheder.

Husets indretning og vision indbyder til et stærkt og godt naboskab, mellem de virksomheder der bor til leje, med eksempelvis fælles fredagsbar og kantine.
Det giver mulighed for samarbejde og vækst på kryds og tværs.


Del af en mega-trend

Deleøkonomi bliver mere og mere populært. Verdens virksomheder er ved at få øjnene op for de åbenlyse fordele, der er ved at dele ting. Derfor er deleøkonomi tænkt med ind i Pakhusenes DNA helt fra starten.
Huset byder på et bredt udbud af fælles faciliteter, som alle virksomhederne nyder godt af. Her er delebiler, møderum, kantine, fodboldbane, omklædningsfaciliteter med sauna samt en månedlig fredagsbar, som lejerne i huset skiftes til at være vært for - og med en deli i Pakhusene er det altid let at klare aftensmaden.

Logoets symbolik

Pakhusenes bomærke er på den ene side en pil, der viser retning og angiver en lokalitet. Desuden viser det, hvordan flere forskellige elementer eller linjer kan mødes og samle energien i ét punkt. Rent grafisk henter logoet sin inspiration i lotusblomsten, som rent symbolsk betyder samling, fornyelse og åbenhed. Vi håber, at du vil tage imod Pakhusene i den rette ånd og være med til at udfylde rammerne og bidrage til projektets udvikling.