Image-description

”Den største gevinst ved at flytte i Pakhusene har helt klart været, at vi har fået et godt netværk, og det har været nemt at komme i gang med vores virksomhed. Vores erfaringer med at bo her er så gode, at vi har valgt at leje vores eget lejemål i etape to af Pakhusene.”

Heine
Jensen
Stifter af Property Advice

Ind blik

Image-description
Image-description
Jonas
højgaard
Creative Director hos Nordic Tales
Image-description

Vinger, ergonomi og klassisk design
- en stol flytter ind

Jonas Højgaard er stifter af interiørvirk­somheden Nordic Tales og designeren bag Moth stolen – på dansk Natsværmeren. Den ikoniske stol er tænkt og skabt til Pakhusene, og har nu plads både i både kantinen og bygningens mødelokaler. Både materialevalg, design og ergonomi har spillet en vigtig rolle i Jonas’ udvikling af stolen.

Stolen er blandt andet udformet på en sådan måde, at den ikke lægger et pres på rygsøjlen. Stolens ryg er beklædt med planskåret finer, for at imitere det unikke spil på en sommerfuglevinge. Kombinationen af det organiske mønster og de to messingøjne på ryggen giver stolen ”vinger.” Det grønne stel ser, ved første øjekast, sort ud, men når solen strejfer stellet træder farven frem – ligesom natsværmeren i dagslys.

Det har været Jonas’ ambition at skabe en stol, som skulle være ergonomisk uden at gå på kompromis med det overordnede udtryk. Inspirationen er hentet fra klassiske møbler med et moderne islæt, og dét har skabt Moth stolen, som er designet særligt til Pakhusene.

Det er ikke kun i Pakhusene, at Jonas’ Moth stol høster roser. Den er også blevet hædret med en designpris af Archiproducts. Og fra januar 2019 udstilles den på Trapholt Kunstmuseum.